3. juni 2025

Ny redningsstation og spritny redningsbåd styrker sikkerheden til søs i Thorsminde
Fredag 26. september 2025 overdrages nøglerne officielt til den nye kystredningsstation i Thorsminde. Stationen, som er opført af Forsvarets Ejendomsstyrelse og projekteret af ATRA Arkitekter, markerer et historisk løft for det lokale redningsberedskab. For første gang nogensinde får Thorsminde sin egen spritnye redningsbåd – og en moderne base til at huse den.
Byggeriet af den nye redningsstation blev igangsat i august 2024 og står nu færdigt med et 270 m² stort bådhus placeret centralt på Thorsminde Havn. Herfra vil den nye redningsbåd være operativ og klar til indsats – og dermed styrke sikkerheden for både lokale fiskere, offshore-aktører og alle, der færdes på havet ud for Vestkysten.
Det nye set-up er ikke kun en opgradering – det er et fremtidssikret beredskab, der skaber bedre rammer for Kystredningstjenestens arbejde i området. Hvor man tidligere har overtaget brugte både fra andre stationer, er det nu første gang, Thorsminde modtager en fabriksny redningsbåd, tilpasset lokale forhold og moderne krav.
Fakta