Lystsejlere er velkomne i Thorsminde Havn

Plads til jer

I Thorsminde er lystsejlere velkomne – også selvom vi ikke er en lystbådehavn.

Som gæst lægger du til mellem aktive fiskefartøjer og offshore-skibe, og du vil opleve en havn, hvor der arbejdes døgnet rundt. Det betyder, at der kan være mere aktivitet og mindre ro end i en traditionel lystbådehavn – men til gengæld får du en helt særlig oplevelse af en levende havn med fiskeri, offshore og erhverv i fuld gang.

Vi synes, det er hyggeligt, når lystsejlere lægger vejen forbi – og vi sørger for, at der er plads til jer, så I kan mærke stemningen og energien i en havn, hvor arbejdet aldrig står stille.

Gennemsejling via kammersluse

Der er mulighed for gennemsejling via kammersluse i tidsrummet kl. 07.00 - 21.30.

Tilmelding til gennemsejling sker på tlf. +45 9749 7044.

Er der ønske om at sejle på Nordsøen udenfor dette tidsrum, henviser vi til kajpladser ved bro 1 og 2 i Vesthavnen blandt fiskefartøjerne.

Slæbestedet på Gl. Havn

Havnen tilbyder mulighed for brug af slæbested på Gl. Havn.

Priser 2024

Dagskort: 75 DKK / 10 EUR

Årskort: 450 DKK / 65 EUR

Betaling

Betaling skal ske på Mobilepay 25887 eller kontant i kassen.

Informationer til lystsejlere

Vejrdata

Angivne data er livedata fra målinger på Thorsminde Havn.

Følg med her
Live-opdatering af vejrdata og vandstand

Følg med her