Havn og logistik

Havnens faciliteter

Som servicehavn for Danmarks største havvindmølleprojekt er det vigtigt, at faciliteterne på havnen lever op til kravene. Herunder finder du de faciliteter, der gør Thorsminde Havn til den ideelle samarbejdspartner for nuværende og kommende havvindmølleparker i Nordsøen.

  • Kun 30 minutter fra Thor
  • 100.000 kvm havneareal med en vanddybde på op til 5 meter
  • Vanddybden sikrer sikker passage for skibe og både op til 45 meter
  • Gode forhold for navigation
  • Lagerfaciliteter på 13.000 kvm
  • 60.000 kvm beboelsesareal for kommende beboere kun 400 meter fra kajen
  • Nem adgang til både havn og kaj
  • Kajarealer i forstærket beton med en bæreevne på 10 kN/kvm
  • Kontor- og mødefaciliteter
  • Adgang til el, vand, kloak og internet
  • Mulighed for etablering af hegn, overvågning og porte
  • Planlagt helikopterlandingsplads
  • Mulighed for service 24/7
  • Kvalificerede havnemedarbejdere med lokalt kendskab

Havneservice

Havnen er en aktiv fiskerihavn, hvor udviklingen i fiskeriet har givet reduktion i fiskeriflåde til færre, men større og mere effektive fartøjer. Det har frigjort kaj- og havnearealer, og havnen kan derfor tilbyde et helt havneafsnit med kajfaciliteter og arealer til offshore projekter med mulighed for eget afspærret område. På arealerne er mulighed for etablering af O&M, helipad, lager, værksteder, kontorfaciliteter, og henlæggelse af materiel.

Havnen kan besejles hele døgnet, og vanddybden i indselingssektoren og forhavnen er 5,0 meter og i de øvrige havnebassiner 4,0 meter. Der er tilkaldevagt på telefon – hele døgnet.

Kajanlæg til fiskeri

Thorsminde Havn blev etableret som fiskerihavn i 1967 og er løbende blevet udbygget – senest i 1990’erne. I dag tilbyder vi moderne kajanlæg med alle nødvendige faciliteter for et effektivt og professionelt fiskeri.

Strøm- og vandforsyning er tilgængelig direkte på kajerne, og der er adgang til selvbetjeningsløsninger, affaldshåndtering og gode arbejdsforhold. Vores havnepersonale er fleksible, hjælpsomme og klar til at sikre, at dit ophold ved kajen forløber smidigt og uden unødige stop.

Fisk, der landes i Thorsminde, sælges via Danske Fiskeauktioner, som driver den lokale fiskeauktion i vores bygninger. Auktionen foregår online og sikrer adgang til europæiske opkøbere. Der er desuden isværk til rådighed til håndtering af fangsterne.

Havnen råder over en stærk – men lille – fiskerflåde, og vi arbejder aktivt med at udvikle rammerne for fiskeriet. I dag benyttes de oprindelige træbroer fra 1967, men i 2026 etablerer vi en eller to nye flydebroer med støtte fra statslig pulje – et skridt mod endnu mere tidssvarende løsninger.

Vanddybden i fiskeribassinet ligger på 4 til 5 meter.

Kajanlæg til offshore O&M

Thorsminde Havn tilbyder moderne faciliteter til offshore service og O&M-aktiviteter – med landstrøm, vandforsyning direkte på kajen og selvbetjeningsløsning til brændstof. Vanddybden er 4 til 5 meter, og området er tilgængeligt døgnet rundt.

Vi tilpasser os dit projekt.
Havnens styrke ligger i fleksibilitet og lokalkendskab. Vi er imødekommende og løsningsorienterede – og vores lokale medarbejdere har den praktiske indsigt, der ofte gør forskellen. De kender området, håndværkerne og mulighederne, og kan hjælpe dine folk med at komme hurtigt i gang.

Areal og faciliteter kan tilpasses efter behov.
Til RWE har vi allerede opført en specialdesignet kaj, og snart udvider vi med endnu en. Der er reserveret arealer til yderligere udvikling og nye offshore-projekter, herunder mulighed for lager, værkstedsbygninger og kontorfaciliteter tæt på kajen.

På Thorsminde Havn kan vi understøtte vind- og offshoreaktiviteter effektivt, fleksibelt og lokalt forankret.

Dyk ned i det her
Slusen, fiskerihavnen og historien og Thorsminde Havn

Dyk ned i det her